Golf nyheder

 

Få de vigtige nyheder fra Gyttegård Golfklubs Juniorafdeling.




 

Opstart Microgolf


  Mikrogolf - golf for sjov!
Microgolf er opstartet efter sommerferien og næste træning er på søndag den 25. august.


Mikrogolf er for børn fra 4-5 år og opefter. Mikrogolf handler om at få en god oplevelse som ny ung golfspiller, om at lære at begå sig på en golfbane, sikkerhed, grundlæggende teknik, golfbegreber og ikke mindst kammeratskab.

Det kræver ingen bestemte forudsætninger at være mikrogolfer. Man når langt med et par almindelige sportssko, og de få køller man har brug for i starten, kan man låne af klubben.

Mikrogolf afholdes på søndage, hvor vi kl. 15.00 mødes ved træningsbanen, der ligger lige ved klubbens parkeringsplads, og vi slutter normalt efter lidt mere end en time, med en is eller noget andet godt i klubbens cafe.

Det er ikke nødvendigt at melde sig til på forhånd, man møder bare op, hvis man har lyst til at være med. De første par gange kan man deltage uden at være medlem af golfklubben. Og har du efter de første par gange lyst til at fortsætte med at gå til golf, kan du som Micro/junior blive prøvemedlem i Gyttegård Golf Klub for kr. 300,-

Se mere om Micro-golf på klubbens hjemmeside - 
http://www.gyttegaardgolfklub.dk/da-DK/B-U/Mikrogolf.aspx

Micro- og juniorgolf er i Gyttegård Golf Klub sponseret af Den Jyske Sparekasse.


Med venlig hilsen
Sekretariatet