Indoor Golf


Indoor Golf for medlemmer af Gyttegård Golf Klub

Kære medlemmer,

Søndag den 18. november kl. 14.00 åbner vi officielt vores Indoor Golf faciliteter som er etableret på Baldersvej 2 i Grindsted.
Kom forbi og se faciliteterne og prøv dem af søndag den 18. november fra kl. 14.00-15.30.
Vi håber at rigtig mange vil komme forbi og være med til at indvie de nye faciliteter.
Der er mulighed for at købe adgang til faciliteterne på søndag.

En kæmpe tak til Østergaard Automobiler som sponsorerer lokalerne til Gyttegård Golf Klub og til Sparekassen Kronjyllands Gavefond som har doneret kr. 25.000,- til projektet.




Regler for og information om brug af Indoor Golf – Baldersvej.
1. Kun personer som er medlem af Gyttegård Golf Klub, der har betalt og er registreret som bruger må benytte og opholde sig i faciliteterne.
2. Brug af og ophold i faciliteterne sker på eget ansvar og risiko.
3. Lokalet er videoovervåget
4. Enhver skade som du eventuelt forvolder på lokalet/bygningen er du personligt erstatningsansvarlig for. Tjek evt. om du er dækket via din personlige ansvarsforsikring!
Eventuelle skader udbedres på foranledning af Gyttegård Golf Klub på din regning.
5. Der kan være tidspunkter hvor faciliteterne benyttes til fællestræning og derfor er optaget. I disse tidsrum kan faciliteterne ikke benyttes.
6. Faciliteterne vil være åbne for brug frem til ultimo marts 2019.
7. Du skal opsamle bolde efter brug.
8. Når du forlader faciliteterne skal du sikre dig at lyset er slukket og døren er låst.
9. Pas på faciliteterne som er det dine egne og hjælp med at holde dem pæne, rene og indbydende.
10. Pris for adgang til faciliteterne er kr. 350,- (for perioden indtil ultimo marts 2019) plus depositum for nøglebrik kr. 50,- (depositum tilbagebetales ved returnering)
Nøglebrik til faciliteterne købes ved henvendelse til sekretariatet i golfklubben - tlf. 7533 6382
God fornøjelse!