Cafe Gyttegård


Mange lokale deltog i indvielsen af ny elevatorlift og Åbent hus i Cafe Gyttegård.
Lørdag den 9. marts havde Cafe Gyttegård inviteret til åbent hus hvor der også var mulighed for at prøve den nye elevatorlift som er blevet etableret i cafebygningen. Og rigtig mange lokale havde lagt vejen forbi for at se og prøve elevatorliften og nyde en kop kaffe samt smage på de mange forskellige kager som cafeen denne dag var vært ved. 


Mette Nicolajsen - Cafe Gyttegård og Gert Skjønnemand - næstformand GGK

Med den nye elevatorlift er det nu muligt for kørestolsbrugere og gangbesværede at komme op på 1. sal, så de kan deltage i arrangementer/fester mm. som afholdes i lokalerne hvorfra der er smuk udsigt over golfbanen.

Cafeforpagter Mette Nicolajsen udtaler "åbent hus arrangementet var en kæmpe succes og der der kom mange bookinger i bogen. Den nye elevatorlift har haft afgørende betydning for at Cafe Gyttegård er blevet valgt til afholdelse af arrangementer".

Cafe Gyttegård er kendt for at levere dejlig mad af høj kvalitet til rimelige priser og altid en service med et smil på læben. 

Etablering af elevatorlift er sket med støtte af LAG-midler.

//Jens Elvang