Mekaniker/greenkeeper


Mekaniker/Greenkeeper til Gyttegård Golf Klub.

Foto: Lars D. Jensen

Gyttegård Golf Klub søger til den kommende sæson ny kollega, da vores nuværende mekaniker ønsker at gå ”all in” på sit landbrug
.
 
Gyttegård Golf Klub har en 18 hullers bane smukt beliggende i det naturskønne Grene Sande. Hertil 5 huls par-3 bane og fantastiske træningsfaciliteter. Vi har et dejligt klubhus med bl.a. cafe, klub- og selskabslokaler, administrationsbygning, bagrum og maskingård.
Maskingården har gode faciliteter og et veludstyret værksted med bl.a. loftliftsystem og slibeanlæg. Maskinparken består af såvel nye som ældre maskiner. Du skal udover at servicere og vedligeholde maskinerne tage del i arbejdet på banen.
 
I Gyttegård Golf Klub bliver du en del af vores dygtige og engagerede greenkeeperteam, hvor alle er med til at løfte de samlede opgaver. 
 
Vores fornemmeste opgave er at give medlemmer og gæster gode oplevelser, når de besøger klubben.
Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:
·         Du har en uddannelse som mekaniker/greenkeeper eller har anden relevant erfaring med at reparere/servicere maskiner.
·         Du har hænderne ”skruet godt på” og har en struktureret tilgang til arbejde.
·         Du er glad, positiv, mødestabil og morgenfrisk.
·         Du er god til at samarbejde.
·         Du kan løse dine opgaver selvstændigt og grundigt.
·         Du har kørekort til bil eller traktor.
Desuden ser vi gerne, at du bor maksimalt én times kørsel fra Gyttegård Golf Klub og det er en fordel hvis du har erfaring med bane pleje på en golfbane.

 

Vi tilbyder dig:
  • Fuldtidsstilling med start senest 1. april.
  • Løn efter kvalifikationer, ordnede forhold og pensionsordning.
  • Stor frihed under ansvar og mulighed for relevant efteruddannelse, kurser mm.
  • Arbejdstiden på 37 timer i ugen kan svinge i løbet af året. Turnusordning for weekendarbejde aftales i teamet.
  • Du skal udover at servicere og vedligeholde maskinerne tage del i arbejdet på banen. Arbejdsfordelingen er ca. 75% banearbejde og 25% værkstedsarbejde, afhængig af årstiden.
Ansøgningsfrist:
Den 20. februar 2021. Samtaler med relevante ansøgere vil blive afholdt løbende.

Yderlig information:
Er du vores nye kollega og vil med på holdet i Gyttegård, så kontakt forretningsfører Jens Elvang på tlf. 30912382 eller mail: elvang@ggk45.dk