Regionsgolf

Regionsgolf i hulspil - Den fedeste form for golf…


Nu nærmer vi os tidspunktet hvor Danmarks største holdturnering for klubgolfere, nemlig Regionsgolf Danmark, går i gang. Turneringen starter for Gyttegårds hold sidst i april med puljekampene. Disse afsluttes i juni, hvorefter regnskabet gøres op. For de hold, der klarer sig så godt at de går videre til slutspillet, fortsætter turneringen med "knald eller fald" kampe efter sommerferien.



Gyttegårds hold i B rækken til Regionsfinale i Holstebro 2014.


Gyttegård Golfklub har i år 6 hold med i turneringen. Når vi spiller deltager der 2 damer og 4 herre på hvert hold, og der spilles normalt 6 puljekampe, 3 på udebane og 3 på hjemmebane. Antallet af kampe derefter er afhængigt af hvordan holdet klarer sig i turneringen.

Klubben har betalt turnerings-fee for de deltagende hold, hvorfor det er gratis for spillerne at spille, også på udebane. Det er dog kutyme at man giver en omgang til sin modspiller hvis man vinder sin match.

Turneringen er opdelt i 2 under turneringer, ”Veteran/Senior” og ”ABCD”.

I ABCD indplaceres spillerne (mindst 21 år inden 1/1-2016) efter hcp.:
A: Minimum 4,5
B: Minimum 11,5
C: Minimum 18,5
D: Minimum 26,5

Der er principielt ingen øvre grænse for hcp. i puljerne. GGK har i år 4 hold med i ABCD, et i hver række.

I Veteran/Senior turneringen går man ikke så meget op i hcp. Der er det alderen, som bestemmer hvor man kan deltage.

Senior rækken: Deltagerne skal være fyldt 50 inden udgangen af turneringsåret.
Veteran rækken: Deltagerne skal være fyldt 60 inden udgangen af turneringsåret.
Super veteran rækken: Deltagerne skal være fyldt 70 inden udgangen af turneringsåret.
 

P.t. har Gyttegård kun hold med i Veteran rækken.

Vi kan stadig bruge flere spillere i turneringen på de tilmeldte hold. Vi kan alle få brug for reserver i løbet af turneringen. Du behøver ikke at kunne deltage på alle spilledagene, du skal blot tilkendegive din interesse for at deltage, så skal vi nok se om ikke vi kan finde nogle dage hvor du kan være med.

Hvis du gerne vil læse lidt mere om turneringen, og hvem der er hold kaptajner på Gyttegårds hold og hvordan disse kontaktes, kan det findes på Internettet under www.regionsgolf-danmark.dk/ . Holdene fra Gyttegård er VA5, VB12, A6, B9, C9 og D3. Klik på linkene og se hvilke klubber vi skal spille mod og hvem der er holdkaptajner på de enkelte hold...

Hvis du er interesseret i at deltage er du velkommen til at kontakte holdkaptajnerne eller undertegnede.

Klubkoordinator Regionsgolf Dennis Walther
(2494 2660 / Dennis.Walther@Dupont.com )