Baneinfo


Vådt vådt vådt


En sidste update fra greenkeeperen for i år.


Som I sikkert har bemærket, så har vi fået så meget vand, at banen ikke har kunnet klare det. I min tid som golfspiller, har jeg aldrig oplevet så vådt et år som i år.

Konsekvensen har desværre været, at banen og greens har stået under vand.
Er vi selv skyld i det, eller har vi gjort nok?
Jeg synes personligt at vi har gjort alt for at undgå det.
- Vi har luftet greens
- Vi har taget propper op
- Vi har tilført 160 tons sand på greens i år

Alle de ting er med til at gøre vores greens bedre og tørre, men det er åbenbart ikke nok.......

Så hvad gør vi nu;
- Vi fortsætter med at topdresse med sand, for jo mere jo bedre og specielt på sigt.
- Greens kommer til at få et ordentligt lag sand til vinter.
- Vi undersøger lige nu hvilken maskine som vil kunne "skyde" mest sand ned i greens og der snakker vi altså om seriøse mængder sand. For netop at undgå samme problemer igen.


For 2 uger siden var vi så heldige at Erling Larsen ville komme med et bor på 140 cm og 20 cm i diameter, hvor vi så skulle bore huller i greens og fylde sand i. Desværre brød maskinen sammen inden vi fik startet.
Rigtig ærgerligt da greens på det tidspunkt lige akkurat var tørre nok til at køre på dem med så stor en maskine. Vi håber det kan lade sig gøre på et senere tidspunkt.


Vi har lavet 2 dræn på ca. 20 meter. Det ene er lige højre om 18. green med udløb i den lille sø/bæk. Det andet er lavet til venstre for 9. green (der hvor der altid står vand) med udløb til søen på hul 10.


Status mht. fældning af træer ved tee 6 og 11 er, at 6 store bøgetræer er fældet ved hul 11, der mangler stadig et træ. Det er vi lidt nervøse for at fælde, da det gerne vil ud på vejen, så vi undersøger lige om der er nogle professionelle som kan gøre det.
Har vi nogle medlemmer som er dygtige nok til at gøre det, må I få det for at fælde det.
Der går ikke lang tid, før træerne ved 6. tee også bliver fældet.
Alt det er for at få mere lys ned til de 2 teesteder, så græsset får bedre vilkår.



Vi har indtil videre kørt 10 tons sand på 1. fairway og har 35 tons mere til 1. 6. 8. 17. og 18. fairway, det er dog desværre ikke muligt i øjeblikket pga det våde føre.


Til slut synes jeg lige vi alle skal sige en stor tak til 2 gange Ole Dahl samt Svend Kamp for deres kæmpe arbejde med at få vores stier til at se så fine ud. De har skåret kanter og fjernet ukrudt i al slags vejr, for at vi kan få en endnu mere indbydende bane, som bliver beundret af både medlemmer og greenfee spillere.


Henover vinteren bliver der masser at lave, for at få banen endnu bedre til næste sæson. Det tager tid, men vi kører i den rigtige retning, så vi er stadig derude.


HUSK at vi lørdag den 28. oktober har EFTERÅRSKLARGØRING på banen samt i og omkring klubhuset. Opgaver og tilmelding informeres vis hjemmesiden i løbet af kort tid.


Mvh
Christian Gregers